• ★★★★★ af vores kunder
  • Fragt fra 35,- Gratis v/499
  • 1-2 dages levering
  • Miljøvenlig emballage
0
0,00 DKK
Unikke negle med denne stamping guide!

Unikke negle med denne stamping guide!

Her er en lille guide til hvordan du kommer i gang med stamping.

Før du går i gang med stamping, er der 4 ting som du bør investere i. 

•    En god stamper (Et stempel som bruges til at overfører dit design fra stampingpladen til dine negle.)
•    En stamping neglelak (En stamping neglelak er ikke en almindelig neglelak. En stamping neglelak er en neglelak som er meget pigmenteret/farvemættet som kan efterlade et aftryk selvom det lag der er kommet på, er ultra tyndt.)
•    En scraper (Et plastikkort som bruges til at skrape oven skydende neglelak fra stamping pladen væk)
•    En stamping plade efter eget valg.


Inden du starter med at stampe: 

  • Husk at lykkedes det ikke første gang, skal du ikke give op. Stamping kræver øvelse og der er mange ting som kan justeres på, så det lykkedes. 
  • Start med at stille alle de ting du skal bruge frem så du har dem indenfor rækkevidde.
  • Sørg for at dine negle er ny lakerede og HELT tørre.
  • Start med at rengøre din stamper og stampingplade med Plate cleaner eller neglelakfjerner, så du er sikker på at der ingen neglelakrester, fedt og støv er på pladen eller på din stamper. Dette gælder også for helt nye stampingplader hvor du har fjernet filmen.

Så er vi klar til at stampe:

  • Læg en lille mængde stampingneglelak på det valgte mønster på stampingpladen og brug din skraber til at skrabe overskydende neglelak af i en 45 graders vinkel. Skrap forsigtigt og tryk ikke for hårdt. Du vil måske opleve at skulle justere på din måde at skrape overskydende lak af på, da det kan være forskelligt fra design til design.
  • Nu er det tid til at du skal bruge din stamper og her skal du være en smule hurtig. Rul/tryk forsigtigt din stamper ovenpå mønsteret for forsigtigt at løfte mønsteret op på din stamper. Tjek at det er helt og ser ud som det skal.
  • Hurtigt overfører du mønsteret til neglen ved at trykke stamperen forsigtigt ned over neglen – du skal arbejde hurtigt. Neglelakken må ikke nå at tørre. 
  • Lad mønsteret tørre og afslut din manicure med topcoat. Jeg anbefaler en topcoat til stamping, men du kan også bruge din yndlings topcoat.

Nu er det tid til at rydde op. Du skal med neglelakfjerner forsigtig fjerne neglelak fra neglebåndet. Du kan også vælge at investere i en flydende latex, som du kan lægge rundt om neglebåndet, så du let kan fjerne efterfølgende – men det er ikke et MUST til første gang du skal i gang med at stampe.
 

Nicehands.dk anbefaler:

Stamper:
Er du nybegynder er Moyras stamper no 1 rigtig god, da den er god sticky. Er du lidt mere øvet vil jeg anbefale dig en stamper fra Clear Jelly stamper – de laver nogle helt fantastiske stampere som er gennemsigtige så du kan se præcis hvor du sætter dit design på neglen.

Stampingplade:
Er du nybegynder vil jeg anbefale dig at kigge på stampingpladerne fra Whats Up Nails eller fra Clear Jelly Stamper. Det er vigtigt at du går efter en stampingplade som ikke er alt for detaljeret da det kræver lidt øvelse at samle sådanne mønstre op. 
Du kan se stampingplader her

Når nu du er blevet helt HOOKED på stamping, så er der følgende ting, som kunne være dejlige at have:

Flydende Latex, Liquid tape – kært barn har mange navne, men beskyttelse til neglebåndet er en dejlig ting at have når man stamper. Det gør ikke blot processen hurtigere, men også resultatet pænere. Liquid tape fungerer således at du smører det på, ligesom neglelak, på neglebåndet rundt om neglen. Når det tørrer, bliver det ligesom et silikonetæppe som beskytter dine neglebånd mod at få neglelak på. 

Vatklo. Når du stamper bruger du rigtig meget neglelak fjerner til at rense pladen med, efter hvert mønster. Det kan ofte være svært at undgå at få neglelakfjerner på de ny lakerede negle – og det er synd for det opløser den fine neglelak. Løsningen på dette er en vatklo. En forlænget finger som du kan bruge til at dyppe vattet i neglelakfjerner og herefter rense stampingpladen for neglelak.

Sticky Pad er noget helt nyt, men drøn smart. En sticky Pad fungerer præcis som en fnugrulle med klisterpapir. Men hvor en fnugrulle er rund, så er en Sticky Pad flad som en bog. Når du skal rense din stamper behøver du ikke tørrer den af med neglelakfjerner hver gang, du kan blot trykke den ned på din sticky pad og vupti, så er den klar til at overfører et nyt mønster. Det er ikke bare smart, det er også meget hurtigt. 
 
  • Farve
  • Effekt
  • Kollektion
  • Mærke
  • Dækkeevne
  • Mængde
  • Guide
  • Ingredienser
  • OBS:
  • Badge