Skrevet af: Camilla
Er du klar til at blive en NINJA til at lægge neglelak?
1. Find neglefilen frem og kom igang.
Start med at file dine negle - også selvom de egentlig ikke trænger. Det er ret afgørende for holdbarheden af den neglelak du skal påføre om lidt. Neglen består af en hel masse keratinlag og disse kan splitte i neglens end og "stritte". Disse skal lige fjernes med en let tur med filen og så er du klar. Nøjagtig det samme princip som når man maler alt muligt andet i øvrigt. Mangler du en god fil, så skal du have fat i Koala filen - den er SÅ god til naturneglen.
2. Sanitering tager livet af de trælse bakterier og fjerner fedtet.
Den perfekte lakering starter med at affedte neglene. For optimal hæftning af neglelakken skal du anvende CND Scrubfresh eller Zoya 3-i-1 Remover. De fjerner fedt, snavs og baktusser. Du kan også bruge et andet acetonebaseret produkt, men pas på - disse produkter er ofte for hårde ved neglene og gør ofte mere skade end gavn, da de udtørrer neglen.
Væd en nailwipe eller vatrondel i din saniteringsvæske og rens neglen blidt. Du behøver ikke gnubbe, men blot sørge for at komme godt rundt i kanten af neglen.
3. Husker du basecoat?
Det er nu du skal bruge din basecoat - såfremt at den neglelak du bruger, skal bruge en basecoat. Hvis producenten har lavet en basecoat, så er det meningen at du skal bruge den. Både for at du ikke misfarver dine negle og for at øge holdbarheden.
Start med at forsegle kanten af neglen. Dette gøres ved at påføre neglelak på spidsen af neglen. Herefter lægger du et tyndt lag basecoat, ligesom hvis du lægger neglelak.
Påfør basecoat på alle 10 negle inden du går videre. Der skal kun lægges 1 lag basecoat.
4. Nu sker det - farven skal på
Nu skal du have farve på neglene! Det er den bedste del af en manicure. Så sker der noget.
-
Start med at ryste din neglelak, så farven blandes - det er med til at forlænge dens levetid.
-
Træk penslen op ad flasken. Tør penslen af på indersiden af flaskehalsen så den kun har en lille smule produkt på sig.Forsegl den frie kant - præcis som du gjorde hvis du brugte basecoat.
-
Træk penslen op af flasken og aftør den ene side på flaskehalsen.
-
Placér penslen på midten af neglen med den side nedad, hvor der er neglelak.
-
Skub forsigtigt penslen op imod neglebåndet, uden at ramme og træk penslen ned mod den frie kant. Denne teknik vil få pensel- hårene til at sprede sig som en vifte, så kanten bliver jævn og præcis og tæt på neglebåndet.
-
Placer igen penslen, nu til venstre på neglen, og træk penslen ned mod den frie kant.
-
Gentag samme procedure, blot til højre på neglen.
-
Fortsæt til alle 10 negle har fået første lag.
Så er neglen klar til andet lag neglelak. Første lag neglelak behøver ikke være heldækkende - andet lag gør forskellen. Læg altid 2 tynde lag, også hvis neglelakken dækker i første lag.
5. Topcoat gør hele forskellen
Topcoat! Nu skal der topcoat på. Der er ingen neglelak i verden, der ikke bør få topcoat på. En topcoats funktion er at lukke neglelakkens små porer og give glans. Her gør du, ligesom du gjorde da du lagde farven på.
-
Forsegl kanten,
-
Topcoat påføres på neglen
-
Dette gøres på alle 10 negle.
Jeg anbefaler til hver en tid at bruge CND Vinylux Topcoat - det er bare den bedste!
6. Husk at pleje dine negle
Når neglelakken er tør, bør du give dine negle en masse pleje. Jeg anbefaler altid brug af negleolie, men du bør også overveje om dine neglebånd skal have ekstra kærlighed. Herunder kan du finde nogle af de bedste produkter til neglepleje.