• ★★★★★ af vores kunder
  • Fragt fra 35,- Gratis v/499
  • 1-2 dages levering
  • Miljøvenlig emballage
0
0,00 DKK
Den ultimative guide til Rubber Basecoat med Molly Lac

Den ultimative guide til Rubber Basecoat med Molly Lac

Sådan kommer du i gang med Molly Lac gelpolish

Bliv bedste venner med Molly Lac gelpolish! Få masser af tips og tricks i den ultimative guide fra Nicehands. Perfekt til alle, der vil mestre Molly Lac.
 

Molly Lac er en gelpolish som skal hærde i UV/LED Lys.
Det er vigtigt at man ikke rammer huden med alle gelprodukter der findes på markedet, da det kan give allergi.
Følg disse steps og kom nemt i gang med Molly Lac gelpolish.

Fremgangsmåderne er beskrevet herunder:

Start med at vaske dine hænder, uden sæbe. Sæbe indeholder ofte plejende olier, og dette er ikke noget vi ønsker i nærheden af vores Molly Lac manicure. Olier på neglepladen forringer holdbarheden og kræver ekstra at fjerne, hvilket vi ønsker at undgå.

Skal du bruge Strong Basecoat eller Rubber Basecoat?

  • Strong Basecoat er til dig med almindelige og normale negle.
  • Rubber Basecoat er en fleksibel basecoat til skrøbelige, tynde negle, som har brug for lidt ekstra - Og kan også forlænge i op til 1 cm. 

Du skal bruge følgende:

Nu skal vi igang! Er du klar? Husk kaffen 😉

Forberedelse af neglene:
  1. Fil dine negle i den ønskede form med koala neglefilen og buff let oven på neglen. Det er vigtigt at hele neglepladens overflade er matteret. 
  2. Fil derefter et gitter med din grove fil. Dette gøres med meget let hånd og en grov fil. Læg filen ved neglebåndet og træk udad. Du skal kun lige overfladeridse selve neglepladen, oppefra og ned, og fra siderne mod midten, til du til sidst har skabt et gitter. Gør det kun 1 gang hvert sted. Aldrig frem og tilbage flere gange samme sted. Vær forsigtig.
  3. Fjern støv fra alle negle med en støvbørste.
  4. Fugt din støvbørste med isopropylalkohol eller brug dine nailwipes. Rens neglene grundigt, så du er helt sikker på alt støv er væk fra neglepladen - Husk undersiden af dine negles frie kant. 
  5. Påfør "Nail Prep" på lillefinger til pegefinger, 4 negle, og lad det tørre. Tommelfingeren tages altid for sig. Du skal tørre penslen ekstremt godt af i flasken, og bruge en meget sparsom mængde. Bruger du for meget, får du den modsatte effekt - Nemlig dårligere holdbarhed. Påføres fra neglebåndet og ud. Ram aldrig samme sted to gange. Dette produkt lufttørrer. 
VIGTIGT: Det er meget vigtigt du ikke længere rører dine negle, før du er helt færdig, da du ellers vil afsætte olie fra fingrene og forringe holdbarheden. 

Ved forstærkning af Rubber Basecoat: (for forlængelse, se nedenfor)
  1. Påfør Rubber Basecoat på hele neglepladen og hærd den i din UV/LED lampe 60 sekunder. Husk at forsegle spidsen og undgå at ramme huden. Husk tynde lag. Rammes huden fjernes dette før hærdning, med en tynd pensel, duppet i isopropylalkohol. 
  2. Ønsker du at forstærke din negleplade en smule, kan du nu lægge endnu et lag basecoat. Hærd i 60 sekunder. Du kan påføre så mange tynde lag af Rubber Basecoat som du ønsker.

    Påføring af Strong Basecoat til forstærkning foregår på samme måde, men hærdetiden er 30 sekunder. 
Forlængelse med Rubber Basecoat: 
  1. Når du har lavet din prep, som beskrevet i punktet Forberedelse af neglene, påsætter du din skabelon. 
  2. Derefter følger du alle punkterne som beskrevet i punktet Ved forstærkning af Rubber Basecoat, men med den ønskede forlængelse på skabelonen. 
  3. Når du har opnået din ønskede forlængelse, klemmer du forsigtigt skabelonen af
  4. Vend hånden om og hærd fuld tid, så bagsiden også hærdes fuldt. Dette step er mere en "better safe than sorry"
  5. Så wiper du overfladen grundigt, med en wipe fugtet med isopropylalkohol og filer den til, før du går videre til næste punkt herunder: Påføring af farve
Påføring af farve:
  1. Påfør første lag med din foretrukne farve fra Molly Lac. Gelpolish skal altid påføres i tynde lag, og hærdes altid fuld tid, imellem hvert lag. Farverne fra Molly Lac hærdes i 60 sekunder medmindre andet er angivet.
  2. Påfør andet lag Molly Lac gelpolish. Hærd i 60 sekunder. Du kan sagtens lægge flere lag, hvis du ønsker. 
OBS: Alle Molly Lac farver skal hærdes i 60 sekunder, hvis ikke andet er angivet. Dette gælder f.eks. ikke Ultimate Black eller Hypnotize White. Disse hærdes 120 sekunder. 

Camillas Tip: Mens du laver din forberedelse, kan du stille din lak på hovedet. Når du er ved at være klar til at bruge den, skal den rulles mellem hænderne, for at blande pigmenterne. Vi ryster ikke gelpolish. ;) 

Afslut med topcoat:
  1. Afslut din manicure med Doctor Topcoat og hærd denne i 60 sekunder.
  2. Vent til din mani er afkølet, efter cirka 1 minut, og wipe så grundigt - uanset No Wipe, bør dette step altid foretages, for at sikre du ikke har sticky layer nogen steder. 
  3. Nu er dine negle færdige og du er klar til at stråle i flere uger. Når du skal aftage Molly Lac, kan du følge denne aftagnings guide til Molly Lac.

 



 

Vil du have lidt tips og tricks? Så læs med her:

  • Som tidligere nævnt, er det vigtigt med en god og grundig håndvask inden du går igang. Det hjælper til at dine negle er affedtede og eventuelt snavs og olie er fjernet. Resultatet bliver bedre og din gel polish holder længere.
  • Du skal dog huske ikke at vaske hænderne når du HAR filet ovenpå neglen. Fjern hellere filestøv med en blød børste eller en wipe med neglelakfjerner. 
  • VIGTIGT: Det er super vigtigt at du forsegler kanten på din negle og er grundigt. Din lakeringer holder 100 gange bedre ved dette lille trick.
Rigtig god fornøjelse.

Kærlig Hilsen Camilla
 
  • Farve
  • Effekt
  • Kollektion
  • Mærke
  • Dækkeevne
  • Mængde
  • Guide
  • Ingredienser
  • OBS:
  • Badge